PANTEBREV TIL MEJERI
På en ejendom, som havde haft samme ejer i næsten 60 år, var der tinglyst er skadesløsbrev til det lokale mejeri.
Det var forlængst lukket - men Tinglysningsretten ville ikke slette skadesløsbrevet, uden at det blev oplyst, hvad der var sket med mejeriet, og om der evt. kunne være nogen, der havde overtaget skadesløsbrevet.
Vi fik fat på én af de lidt ældre på egnen, som kunne huske, at mejeriet var blevet lagt sammen med mejeriet i nabobyen, som derefter var blevet opkøbt af Kløver Mælk, som så senere var blevet til Arla.
Hans historie kunne bekræftes ved opslag i Rigsarkivets materiale på nettet.
Der blev indhentet en erklæring fra Arla om, at de intet havde til gode, og skadesløsbrevet blev slettet.
LANGT UD I SKOVEN
Et skovareal havde gennem generationer tilhørt 3 familier i fællesskab. Det var længe siden, nogen havde keret sig om, hvad der stod i tingbogen om ejerskabet. Nu var det sådan, at de 2 af familierne ønskede at komme ud af ejerskabet, og hele skoven skulle overtages af den lokale kroeejer, der hørte til den tredje familie.
De 3 ejere, som var registreret i tingbogen, var døde forlængst, den første for ca. 80 år siden og den sidste for ca 40 år siden. Det krævede gennemgang af en lang række kirkebøger, folketællinger og skifteprotokoller at finde frem til, hvem der var arvinger efter de ejere, der stod i tingbogen. De skulle alle spørges, om de kunne godkende, at kromanden nu skulle være ejer, og skrive under på et skøde til ham.
URTEHAVE I 500 ÅR
På en ejendom, som havde været i samme families eje i 170 år, var tinglyst en servitut om, at ejeren af et hus havde rådighed over et stykke jord til fri afbenyttelse i 500 år. Servitutten var tinglyst i 1840, så den var jo ikke udløbet.
Ejendommen, som servitutten hvilede på, skulle nu sælges ud af familien. Køber (og hans kreditforening) ville have servitutten væk.
Vi søgte efter mulige efterkommere efter de berettigede i folketællinger og kirkebøger, efter det berettigede hus' placering på gamle martikel- og sognekort og målebordsblade og efter fortællinger om egnens personal- og ejendomshistorie i lokalhistoriske skrifter.
Dertil kom, at selve servitutteksten var skrevet med gotisk håndskrift og skulle grankes nærmere.
Det viste sig, at det berettigede hus lå på den tjenende ejendoms grund, og at det var nedbrændt eller opkøbt af den tjenede ejendom for mere end 100 år siden. Der var herefter identitet mellem den herskende og den tjenede ejendom, og servitutten kunne slettes som værende uden betydning længere.
MELLEM BRØDRE
2 brødre købte for 65 år siden en gård. Efter nogle år blev de enige om, at den ene af dem skulle flytte fra gården. Han fik et rundt beløb for sin andel, men der blev ikke tinglyst noget.
De 2 brødre var ud af en stor søskendeflok. Først døde den fraflyttede bror, som ikke havde nogen børn, så de fleste af de andre søskende, herunder ham der var blevet tilbage på gården.
Enken efter gårdejeren havde boet på ejendommen i en del år, da der pludeslig dukkede en fyr fra et forsyningsselskab op. Der skulle føres ledninger over ejendommen, og der skulle tinglyses en servitut om det. Det kunne kun lade sig gøre, hvis ejerne skrev under på det - men de ejere, der stod i tingbogen var jo for længst døde.
Det krævede henvendelse til mange familiemedlemmer og myndigheder at skaffe oplysninger om og dokumentation for, hvem der var arvinger efter de mange afdøde søskende. Derefter skulle alle arvinger kontaktes og spørges, om de var enige i, at ejendommen var handlet mellem de 2 brødre for mere end 50 år siden. Da det viste sig, at alle var enige om, at det forholdt sig sådan og skrev under på erklæringer om det, kunne enken efter gårdmanden få tinglyst sit ejerskab, og forsyningsvirksomheden sin servitut.
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes